
Magento konverteringsoptimering handler om at få flere af de besøgende, du allerede har, til at købe. Det gør du ved at fjerne det, der stopper kunden – en langsom side, en søgning uden resultater, en produktside uden leveringstid eller en tung checkout – og ved at give kunden en god grund til at købe nu. Herunder er 12 konkrete tiltag, vi arbejder med i Magento 2 webshops.
Start med at måle. Uden korrekt e-handelssporing i fx Google Analytics 4 kan du ikke se, om et tiltag virker. Lav én ændring ad gangen, og sammenlign før og efter.
Konverteringsoptimering af webshop: hastighed og navigation
1. Gør shoppen hurtig
Hastighed er grundlaget for al konvertering i en webshop. Magento tømmer jævnligt cachen, og så er kategorisiderne "kolde" og langsomme for den første besøgende. En cache warmer, billeder i WebP og en moderne frontend som Breeze eller Hyvä gør en stor forskel. Se alle tiltag i vores guide til Magento hastighedsoptimering.
2. Giv søgningen opmærksomhed
Kunder, der søger, ved typisk, hvad de vil have. Sørg for, at søgefeltet er synligt, også på mobil, og at søgningen kan håndtere stavefejl og varenumre. Gennemgå de søgninger, der giver nul resultater, og ret produktdata eller tilføj synonymer. Vores prispakker indeholder ElasticSuite-modulet til søgningen.
3. Byg filtre, der passer til sortimentet
Filtrene på kategorisiden skal svare til, hvordan kunderne vælger: størrelse, farve, mærke, pris. Det kræver, at produkterne har egenskaberne udfyldt – et filter med halvdelen af produkterne er værre end intet filter.
Produktsider, der fjerner tvivl
4. Billeder og egne tekster
Skarpe billeder fra flere vinkler og egne produkttekster, der svarer på kundens spørgsmål. Leverandørens tekster findes på mange andre sider og hjælper hverken kunden eller din placering i Google.
5. Vis leveringstid og lagerstatus
"På lager – leveres 1-2 hverdage" sælger bedre end ingenting. Er varen udsolgt, så lad kunden blive på krogen: Med back in stock kan kunden – også som gæst – tilmelde sig en e-mail, når produktet er på lager igen, og ved konfigurerbare produkter kan kunden vælge den præcise variant. Modulet kan desuden vise en forventet leveringsdato eller leveringstekst på udsolgte produkter.
6. Byg tillid
Gør det nemt at se, hvem du er: firmanavn, adresse, CVR-nummer, telefon og e-mail. Tydelige handelsbetingelser, returregler og leveringspriser fjerner tvivl, før kunden når checkout.
Giv kunden en grund til at købe nu
7. Fortæl om kampagner og fri fragt
En notifikationsbar i toppen eller bunden af shoppen viser aktuelle kampagner eller vigtige beskeder – fx grænsen for fri fragt. Beskeder og farver kan styres pr. store view.
8. Vis deadline og fragtgrænse
Med vores count down modul ser kunden et nedtællingsur til ordredeadline og hvor meget mere der skal handles for at få gratis fragt. Begge dele giver kunden en konkret grund til at handle nu – og til at lægge lidt mere i kurven.
9. Gør det tydeligt, hvad der sker efter "Læg i kurv"
Kunden skal vide, at varen er lagt i kurven, og hvordan man kommer videre. En add to cart pop up viser en pop up efter tilføjelsen, med knapper til kurv og bestilling, hvor du selv styrer farve og tekst i admin.
10. Skab mersalg med en gratis gave
Med Magento 2 Free Gift kan kunden vælge en gratis gave, når kurven når en bestemt beløbsgrænse. Du kan have forskellige gaver ved forskellige subtotaler, og gaven fjernes automatisk, hvis kurven ikke længere opfylder betingelserne. Det motiverer til at handle for lidt mere.
Checkout og forladte kurve
11. Gør checkout kort og overskuelig
Magentos standard checkout har to trin. En one step checkout samler kurv, fragt og betaling på én side, så kunden hele tiden kan se den samlede pris. Kræv kun de felter, du har brug for, og vis de betalings- og fragtmetoder, dine kunder forventer. Læs mere i vores guide om one step checkout i Magento.
12. Få de forladte kurve tilbage
Nogle kunder forlader kurven, uanset hvor god shoppen er. To ting hjælper: en genskabelse af kurven, hvis kunden går tilbage fra betalingsvinduet og ellers ville møde en tom kurv – og en automatisk e-mail med et link, der fører kunden tilbage til kurven. Se hvordan i guiden om forladte indkøbskurve.
Arbejd med det løbende
Konverteringsoptimering er ikke et projekt, der bliver færdigt. Sæt en fast rutine: Se på tallene hver måned, vælg ét område at forbedre, og mål effekten. Små forbedringer på flere sider lægger sig oven i hinanden over tid.
Fejl, der æder konverteringen
- Pop ups, der dækker siden, før kunden har set noget.
- Fragtpriser, der først vises i checkout.
- Krav om at oprette en konto for at handle.
- Produkter, der vises som på lager, men ikke er det.
- Mange moduler, der hver især gør siden lidt langsommere.
Hvor skal du starte?
| Hvis du ser … | … så start med |
|---|---|
| Mange forlader siden med det samme | Hastighed og mobilvisning (1) |
| Mange søgninger uden køb | Søgning og filtre (2–3) |
| Mange produktvisninger, få kurve | Produktsider og tillid (4–6) |
| Mange kurve, få ordrer | Checkout og forladte kurve (11–12) |
| Lav gennemsnitlig ordreværdi | Fragtgrænse og mersalg (7–10) |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er konverteringsoptimering?
Konverteringsoptimering er arbejdet med at få en større andel af de besøgende til at gennemføre et køb eller en anden handling. I en webshop handler det om hastighed, navigation, produktsider, tillid og checkout.
Hvad er en god konverteringsrate for en webshop?
Det varierer meget med branche, pris og trafikkilde. Det vigtigste er at måle din egen konverteringsrate over tid og se, om den stiger, når du ændrer noget.
Kræver konverteringsoptimering i Magento nye moduler?
Ikke altid. Mange forbedringer handler om indhold, produktdata og opsætning. Moduler hjælper, hvor Magento ikke har funktionen indbygget, fx nedtælling til ordredeadline eller lagerbesked.
Hvor hurtigt kan jeg se en effekt?
Det afhænger af din trafik. Har shoppen få besøgende, tager det længere tid, før du kan se en tydelig forskel – derfor er det vigtigt at måle over en længere periode.
Vil du have hjælp til at finde ud af, hvor din Magento webshop taber salg? Kontakt os for en uforpligtende snak.
